29. Maj - 23. Juni 2004
| En ny dag, hvor vi stod op som vi plejede og var igen ude på vejen, kl. 11.00. Vi havde besluttet at prøve lykken i selve Guimarães, hvor DK skal spille på mandag. Sæt nu der stadig var plads så tæt på. Vi kunne altid køre videre udad, hvis vi ikke var heldige. Da vi kom til byen, var der skilte overalt, der viste ud til Guimarães stadion. Vi fulgte disse i håb om, at kunne få noget information om, hvor camping-pladsen lå og måske få fat i billetter til kampen :-) Mens Michael søgte efter billetkontoret, mødte Anni en dansker (Georg fra Brøndby). Han var på vej for at afhente sine billetter, som han havde bestilt sidste år !!! Michael prajede en portugiser og fik at vide, at hvis vi (Michael & Georg) fulgte ham, kunne han vise os hen til billetlugen. I mellemtiden kom en ung fyr til vognen, der havde spottet os på p-pladsen. Han var fra Albertslund og til-bød Anni et bykort. Han havde sovet i sin bil på P-pladsen og var nu på vej til nogle venners hus, for overnatning. Desværre meldte kontoret fuldt udsolgt :-( men vi blev opnoteret som nr. 3, hvis der skulle komme afbud (yeah right !!!). Michael og Georg var blevet enige om, at vi skulle følge efter ham i bilen, til den campingplads, hvor han og familie var indkvarteret. Det viste sig at blive en særdeles spændende tur. Efter at have kørt forkert 3-4 gange og efter guide fra flere hjælpsomme lokale, ramte vi auto-estradaen til Porto. Vi skulle til Lavra, ca. 10 km nord for Porto. Men Georg havde kun kørt vejen én gang før, så vi måtte igennem en masse små, ofte brolagte gader, hvor vi også endte med, at skulle vende vognen nogle gange. En prøvelse hver gang. Det sidste stykke vej, bar ikke præg af, at det kunne være en god campingplads. Beskidte områder, med endnu mere beskidte sigøj-nerunger, var ikke ualmindeligt. Vejene var ikke just noget der blev vedligeholdt, så det var skiftevis hullede asfaltveje og grus / jordveje. Det lykkedes dog til sidst at finde stedet, som viste sig at ligge i et dejligt område, tæt ved vandet. Klokken var efterhånden blevet 15.00. |
Det er nu meget sjovt, at vi kan få næsten lige så godt tv signal med en ledning (uden isolering), som alle de andre har store paraboler til :-) Kl. 19.30 om aftenen gik vi på restaurant. Sammen med de andre gæster (danskere, hollændere og englændere), så vi England-Frankrig mens vi spiste. Det lyder måske ikke særligt hyggeligt, men det var det. Alle holdt med England, men på 2 dumme mål i de sidste minutter, vandt Frankrig 2-1. |
Ved 21.00 tiden begyndte vi at finde hjemad. Metro´en fandt vi let og turen til Matosinhos var også uden problemer. Men da vi stod af og skulle videre med bussen til Lavra, gik det mindre godt. Trætte og med et kort som ikke helt angav vejene som vi så dem !!!, vidste vi ikke rigtigt hvor vi skulle tage bussen fra.
For ligesom at runde dagen af, syntes chaufføren at der skulle køres hurtigt ... meget hurtigt. Rundt i rundkørsler, hen over brosten, bumper og huller af en anden dimension, end vi er vant til hjemme-fra. Samtidig skulle musikken køre for fulde gardiner. To lokale, mere eller mindre frodige kvinder, grinte højlydt og det virkede som om de ansporede ham til at køre vildere. Indtil flere gange rund-ede han hushjørner i en fart, der fik modkørende til at standse helt op. Hvilket var meget naturligt, da der ikke var plads til at passere hinanden, uden at gøre holdt imellem to parkerede biler, eller ved at trække op på fortovet. Én ting er helt sikkert. Han ikke så meget som blinkede med øjnene, én eneste gang ... det ved vi med sikkerhed, for han kiggede konstant i bakspejlet, om til den ene kvinde.
Vel tilbage, fik vi at vide, at der IKKE var udsolgt på stadion. Nu havde vi været inde ved stadion i Guimarães, for netop at få fat i billetter og fået meddelelsen at ALT var udsolgt. Med små 10.000 tomme sæder, må der være nogle billethajer, der er brændt inde med billetter. Narhoveder ... :-(
 Bolhão stationen i Porto. |
Vi gik tilbage til metrostationen og fandt en busholdeplads der. Efter 40 minutter var der stadig ikke kommet en bus og
nu begyndte vi at bide af hinanden. Så pludselig var den der, linie 104 til Lavra. Det var dejligt ... |
 Trætheden meldte sig. |
For ligesom at runde dagen af, syntes chaufføren at der skulle køres hurtigt ... meget hurtigt. Rundt i rundkørsler, hen over brosten, bumper og huller af en anden dimension, end vi er vant til hjemme-fra. Samtidig skulle musikken køre for fulde gardiner. To lokale, mere eller mindre frodige kvinder, grinte højlydt og det virkede som om de ansporede ham til at køre vildere. Indtil flere gange rund-ede han hushjørner i en fart, der fik modkørende til at standse helt op. Hvilket var meget naturligt, da der ikke var plads til at passere hinanden, uden at gøre holdt imellem to parkerede biler, eller ved at trække op på fortovet. Én ting er helt sikkert. Han ikke så meget som blinkede med øjnene, én eneste gang ... det ved vi med sikkerhed, for han kiggede konstant i bakspejlet, om til den ene kvinde.
Vel tilbage, fik vi at vide, at der IKKE var udsolgt på stadion. Nu havde vi været inde ved stadion i Guimarães, for netop at få fat i billetter og fået meddelelsen at ALT var udsolgt. Med små 10.000 tomme sæder, må der være nogle billethajer, der er brændt inde med billetter. Narhoveder ... :-(
| Selve pladsen Lavra, havde vi også haft i tankerne, hvis pladserne i Guimarães meldte optaget. Vi var egentligt blevet enige om, at hvis vi ingen plads eller billetter kunne få, ville vi fortsætte længere nord- på og så glemme alt om kampen i "live" udgave. Men nu havde vi et, omend meget lille, håb om at få billetter. Efter at vi havde gået en tur på pladsen, blev det tid til at se kampen mellem Portugal og Grækenland i baren, sammen med en hel del por- tugisere, diverse hollændere, tyskere, svenskere og selvfølgelig nogle enkelte danskere. Vi drenge heppede naturligvis på Portugal, men det var nu alligevel sjovt at opleve, en hektisk opstart blive punkteret af et tidligt græsk mål ... kampen endte 2-1 til Grækenland og så blev der ingen fest den aften. Det blev ikke bedre af at Spanien vandt 1-0 over Rusland. |
 En af de få stille stunde, hvor drengene kunne enes om noget. Her bliver der spillet Play Station. |
|
Mandag d. 14. Juni.
Bus 104 til Porto ...  |
Vågnede meget tidligt, ved 6-tiden. Det blæste så meget, at markis-en var i fare for at blive revet ned. Så den skulle lige køres på plads. Vasketøjet var også ved at blæse væk, så det skulle stilles, så det ikke kunne vælte. Om det var dagens start vides ikke, men sent op kom vi.
Vi havde besluttet, at når vi nu ikke kunne se kampen på stadion, ville vi tage ind til Porto for at se kampen på en bar / storskærm. Bus 104 kørte lige uden for campingpladsen, så den tog vi selvfølge-lig. Vi stod af ved et kæmpe indkøbscenter, NorteShopping, hvor vi kunne spise frokost, McDonald igen :-) ... hvor vi også fik surfet lidt på internettet. |
|
Så var det videre med metro´en, ind til centrum af Porto. Efter en hulens besvær, med at finde en station. Havde vi lige så meget besvær med at få billetter. En venlig stationsbetjent hjalp os, men han kunne ikke engelsk, så det var lidt tricky ...
Togturen tog 15 minutter, så stod vi af på Bolhão. Klokken var nu 16.30, så det var ikke meget tid vi havde til at finde et tv, hvor vi kunne se Danmark spille mod Italien. Jakob spottede et først, i en café på Rua de Sa da Bandeira. Det var godt nok ikke storskærm og heller ikke den store stemning der var, men det betød ikke noget på det tidspunkt.
|
Kampen var måske ikke den mest velspillede, men DK sad meget
godt på kampen. De største chancer tilfaldt vel også os, selvom italienerne da havde deres chancer. Indtil flere gange var Michael oppe og stå og med diverse udbrud, fik smilene frem hos de andre gæster. Kampen endte, som de fleste selvfølgelig ved, 0-0. Tjeneren syntes sikkert vi var meget søde, ihvertfald fik vi en sou- venir af ham :-) |
 Ikke just storskærm ... |
| Vi fortsatte vores tur i Porto. Det første vi fandt var en internet café. Desværre kunne vi ikke op-datere vores hjemmeside, da de ikke supporterede vores USB disk. 10 minutter senere, gik vi forbi en plads med storskærm, med mange mennesker og rigtig god stemning ... ærgeligt vi ikke gav os selv lidt mere tid, til at finde pladsen :-( Anni var guide og uden at fornærme alt for meget, kan man vist roligt konstatere ... vi vidste ikke helt nøjagtig hvor vi var :-) ... det betød nu heller ikke så meget, for vi gik bare rundt og kiggede, idet alle forretninger nu var lukket. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Vi var ikke helt klar over hvor vi var,
så vi ved heller ikke med sikkerhed, hvilke bygninger det er :-) |