Lørdag 29/7: Dagen startede med at vi prøvede lykken på egen hånd, i et forsøg på at finde et godt sted at få taget et billede af "HOLLYWOOD"-skiltet. Vi fandt ret let frem til vejen der fører op mod skiltet, men et godt stykke oppe, var det umuligt at se skiltet fordi det belv for stejlt og dermed gemt bag huse og træer. Så vi kørte lidt ned igen, hvor vi så fik taget et par billeder. Anni var langt fra tilfreds, men det var det bedste vi kunne få. Derfra fandt vi ud på freeway 101, hvor familien Østdal så stødte til. Turen ud af L.A. var en laaaang kø kørsel. På en lørdag, var der konstant køer, der sænkede farten. Så den forventede køretid til Santa Barbara blev lidt længere. Santa Barbara viste sig som en utrolig dejlig by, med masser af liv og shopping. Iflg. pigerne var det også en helt del dyrere end vi tidligere har oplevet. Carsten og jeg prøvede at finde et hotel i byen, men alt var udsolgt, så vi besluttede at køre videre mod Solvang. Solvang, den danske koloni i Californien, viste sig at være placeret i et utroligt flot område og selve byen oste langt væk af Danmark ... altså anno 1900. Husene var alle bindingsværk og havde diverse danske navne, ligeosm gaderne. Iøvrigt er alt enten forretninger, restauranter eller hoteller. Vi brugte 2-3 timer i byen og fortsatte så mod San Luis Obispo. Vi havde fået booket noget nær de sidste værelser i byen, på Best Western , Royal Oak, lige i udkanten af byen. Vi spiste med det samme, på en restaurant lige ovre på den anden side af gaden. Bagefter fik ungerne en lille tur i poolen og vi fik spillet lidt ... yatzy. Søndag 30/7: Endelig var dagen kommet. Carsten og jeg havde endelig fået mulighed for at spille lidt golf og det fik vi udnyttet fuldt ud. Avila Beach Golf Resort var stedet og lå kun ca. 15 min.´s kørsel fra vores hotel. Så mens pigerne og børnene shoppede, hyggede og fik vasket tøj, fik vi spillet 18 huller i en natur der bød på bjerge (hills nærmere), vand og ikke mindst dyr i rigelige mængder, så som vildt, chipmunks, firben, svaner og ænder. Selve banen var en rigtig fed bane, hvor de første 9 huller skulle spilles i venstre side, for at undgå enten en å i højre, eller for at komme ind til green i næste slag. Carsten tog føringen med 56 mod 58 slag, 3 huller i hulspil samt 1 put mindre. På de sidste 9 huller var det bare om at ramme fairway, flere gange over vand. Sværeste del på de sidste 9, var indtil flere "blinde" slag, men vi gik nu en god runde alligevel. To gange blev vi vinket igennem og til vores fornøjelse, fik vi slået nogle gode slag, mens dem foran kiggede på ... så vi har ikke gjort Danmark til skamme i de situationer :-) Efter 4 ½ time var vi nået til 18. og sidste hul, hvor stillingen nu var at jeg førte i slag og put, mens vi stod lige i hulspil. Vi drivede begge over sø og mere eller mindre lige på fairway. Derfra slog vi begge op i green bunker, hvor jeg var heldig med at komme op i 1 slag, ca. 2 mtr. fra hullet. Carsten kunne åbenbart ikke klare intensiteten, så han opgav efter 3 slag i bunkeren. Så jeg endte med at vinde med 110 mod 120 slag, 1 hul i hulspil samt 39 mod 40 puts. Og så behøver vi ikke vade mere i det :-) Hjemme ca. 19.30 gik vi alle ud for at spise og sluttede af med et par spil ... you know what :-) Mandag 31/7: Dagen startede sent for de fleste. Vi stod op omkring 11.00, ligesom familien Østdal, undtagen Anne-Grethe der stod op kl. 8.00 for at vaske tøj. Hver for sig gik vi en tur til centeret, hvor vi fik frokost. Kl. 15.15 kørte vi i vores bil til dagens højdepunkt ... Paso Robles. Her skulle vi opleve "California Mid-State Fair", med boder, dyrskue, tivoli og ikke mindst en af Carsten´s favoritter - Rick Springfield. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik set USA fra en anden side. Selve boderne var nu ikke noget særligt, men det var en sjov oplevelse at se alle dyrene, som blev passet, fodret og håndteret af børn i alle aldre, fra 5-6 år og opefter. Får blev klippet og plejet, køer blev fodret ligesom grisene, som kan være nogle svære bæster at styre. Der var bla. en enkel der stak af og som måtte jages i længere tid. Heste var der også, men de stod i stald, så dem kunne vi ikke rigtigt komme tæt på. Tivoli turen var som vi kender det, eneste forbavselse var at det var, for USA, dyrt at prøve noget. Ungerne fik $15,00 de kunne bruge som de havde lyst. Det endte med at blive brugt på ballon dart, hesteløb og baseball kast. Lidt fik de da ud af det. Så var det tid til koncert. Carsten var gået tidligt ind på pladsen, mens vi andre gik lidt rundt, så han fik en plads oppe foran, mens vi andre sad på en tribune bagved. Efter 3 sange havde vi på tribunen fået nok, så vi gik igen. Det var simpelthen for meget guitar til os :-( Ca. 21.15 var koncerten forbi og vi tog hjemad igen. De 30 miles var hurtigt overstået og vi gik på værelserne for at slappe af resten af aftenen. I morgen går turen til San Franciso. Tirsdag 1/8: Turen gik ud af highway 1, som løber hele vejen op langs kysten. Ruten bød på et flot syn med bjerge til højre og havet til venstre. Mindst 100 miles sneglede vi os igennem bjergveje, op og ned, over slugter og med stejle, somme tider meget stejle, skrænter ned mod havet. Vi gjorde holdt nogle gange, for at tanke, tisse af og købe lidt til turen. I Monterey gjorde vi holdt for at spise frokost og shoppe. Tøj, kuffert og diverse blev der købt, så kreditkortet er ved at sprænges. Tilbage var der nu lidt mere end 100 miles til San Francisco, som vi ville ramme i myldretiden :-( Det viste sig nu at myldretiden ikke var helt så slem, for det første fordi vi kørte ind mod byen og for det andet fordi vi kunne benytte en hurtig bane som de kalder "Car pool", hvilket blot betyder at der skal mindst være 2 personer i bilen. Helt inde i byen fandt carsten med lethed frem til vores hotel, InterContinental Mark Hopkins, som ligger i Nob Hill. Hotellet ligger klemt inde midt i byen (på California Street), oppe af de stejleste gader vi nogen sinde har set, uden fornuftige p-pladser, så vi måtte rundt om blokken et par gange, før vi fik mulighed for at parkere foran hotellet. Da vi er meget tæt på at løbe tør for benzin, var det med lidt bange anelser, om den ville gå ud midt på een af de stejle gader. Heldigvis slap vi med skrækken og fik bilen parkeret af en ansat, så vi kunne checke ind. Hotellet koster $125,00 dollars pr. nat og parkeringen koster $45,00 ... pr. nat ... nå, men det er jo kun 2 nætter, så er vi på vej hjemad. Vi fladede ud på hotelværelset og havde ikke lyst til at lave mere, så aftensmad blev der ikke noget af. Humøret er lidt nede, så nu skal der soves, så vi kan være klar til i morgen. Onsdag 2/8: Vi startede dagen med at mødes med familien Østdal kl. 10,00. Vi havde aftalt at vi skulle ud på "The Rock" som er øgenavnet for Alcatraz. Vi gik ned til Fisherman´s Wharf, hvor bådene sejler fra, men den officielle tur var totalt udsolgt. Så var rådne dyr gode. Vi fandt en sidegadehandler som havde ledige pladser senere på dagen, men han forlangte $55,00 pr. person ... hvilket ville sige ca. kr. 1.300,00 for os alene. Det var simpelthen for dyrt (normalpris er $21,00). Så det måtte blive en anden gang. Vi aftalte at gå hver for sig og så mødes senere. Vi fortsatte rundt i "The Wharf" og tilhørende gader, hvilket udelukkende er for turister. Højdepunktet var da vi oplevede en fyr som "gemte" sig bag en busk og når så intetanende folk kom gående forbi, sprællede han så folk fik et mindre hjertestop. En enkelt dame blev så forskrækket at hun faldt på halen. De folk der kiggede på fik et godt grin og fyren tjente en pæn sjat penge. Efter frokost var der nogle der var trætte, så vi tog en taxi hjem, for at slappe lidt af inden vi skulle ud og spise. Der var ikke gået meget mere end 5 min. så bankede det på døren. Det var familien Østdal der lige kiggede forbi. Vi småsnakkede lidt og blev enige om at tage på rigtig steakhouse. 18.30 gik vi ned af California Street, hvor Carsten tidligere havde spottet en restaurant. "Ruth´s Chris Steak House" var stedet hvor man kunne få nogle gode steaks. De var tilgengæld også noget dyrere end vi var vant til :-). Ca. $40-45,00 for steak alene, så skulle der tilbehør til, hvilket kostede $8-10,00 ... alt ialt kr. 300-330,00 for een person + øl og vand. Men det skal tilføjes at jeg aldrig har fået en så god "Cowboy Ribeye" før. Alle var enige om at maden var utrolig god, så de lidt over kr. 2.000,00 det kostede var alligevel godt givet ud. Vi kunne lige nøjagtig klare turen op ad de stejle veje, tilbage til hotellet. Så vi sagde pænt godnat for i dag. Torsdag 3/8: Dagen var kommet hvor vi skulle hjem. Vi skulle først aflevere bilerne ved 19-tiden og flyve kl. 23.30. Så vi startede dagen kl. 10.00 hvor vi checkede ud og kørte ud af San Francisco. Ude ved Redwood City stoppede vi for at spise morgenmad og shoppe lidt igen :-) ... det skulle vi nok ikke have gjort ... vi brugte næsten $500,00, næsten kr. 3.000,00 ... Ved 18-tiden kørte vi tilbage mod lufthavnen, hvor vi satte kvinder, børn samt bagage af, hvorefter Carsten og jeg kørte ud til Hertz for at aflevere bilerne. Efter en lille time, som blev brugt på at klage vores nød til Hertz over manglende service og GPS siden Flagstaff (vi fik $432,00 tilbage), tog vi toget tilbage til lufthavnen. Vi fik checket ind - kufferterne skulle lige pakkes lidt om af hensyn til vægten - og kom gennem paskontrollen uden problemer og lange ventetider, så vi havde god tid til aftensmad og lidt yatzy. Kl. 23.30 var vi klar til den lange flyvetur, som igen gik over Island. Vi fik småsovet lidt, men var alligevel godt møre da vi landede i Københavns Lufthavn kl. 21.00 fredag aften. Taxi´en ventede på os og vel hjemme fik vi smidt kufferterne og checket "lidt" post. Anni og Martin kunne ikke sove, så de kom først i seng ved 2-tiden om natten, mens Jakob og jeg gik i seng lidt i 12. En lang tur var overstået og nu skal alle indtrykkene bearbejdes :-)