Tour Californien, USA
13. Juli - 4. August 2006
Torsdag 20/7: Dagen i dag bød på en lille times kørsel til Grand Canyon, i Carsten & Anne-Grethes "Dodge Durango SLT", idet vores egen jo skulle til Flagstaff, med en lokal "toe truck". Heldigvis havde vi fået aftalt at alt bagage kunne blive i bilen, så vi kunne få den tilbage senere i aften, sammen med en ny bil. Ellers havde vi aldrig kunne tage til Grand Canyon i en bil ... selvom den er mega stor.

Alle 8 mand steg ud af bilen til en enorm hede (omkring 45 grader), men det glemte man lidt når man så verdens største kløft. Det er simpelthen umuligt at beskrive, det skal opleves. Undertegnede fik indtil flere svimmelanfald, men fik alligevel taget nogle billeder som forhåbentligt vil vise noget af den storslåede natur som området har.

Et par timer i området er nok, når man ikke vil gå ned i kløften, så vi vendte snuden mod Flagstaff, hvor vi skulle indlogeres og have en ny bil i lufthavnen. Turen bød på et lille uvejr med kraftig regn, men da vi nåede Flagstaff var solen fremme igen. Temperaturmæssigt gik vi fra 45 grader i Grand Canyon, over 17 grader midt i uvejret, til 27 grader i Flagstaff - alt sammen i løbet af en lille times tid. Vi indlogerede os på Hampton Inn, slappede af et par timer og tog så til lufthavnen for at få en ny bil. Lufthavnens størrelse forklarede bedre hvorfor de ikke havde en masse biler med GPS, det var ikke en overdrivelse at kalde det en lille lufthavn. Kelly hos Hertz, fik hurtigt gjort papirarbejdet færdigt og vi kunne vende tilbage til hotellet. Bilen, en kæmpe "Ford Expedition XLT", var noget tung og uhandig, men det må vi nøjes med en dag eller tre ...

Ungerne fik en tur i poolen, hvilket de nød som sædvanligt og efter et lille hvil, gik vi ud for at spise. De 2 gutter i hotellets reception, kunne anbefale en lokal restaurant, hvor vi fik steaks og kartoffel. Aftenen blev sluttet af med en kop kaffe og en hyggelig sludder med den ene af gutterne på hotellet. Williams og Flagstaff har begge vist sig fra den bedste side, med utrolig søde mennesker og hyggelig atmosfære. Det håber jeg vi møder mere af de næste par dage :-)

Fredag 21/7: Envidere mod Phoenix, som ligger små 2 ½ time fra Flagstaff. Først skulle vi dog forbi en dyrehandler hvor børnene og konerne var faldet pladask for nogle hunde og katte. Tænk sig til, nu er vi i USA og så "spilder" de tid på nogle åndsvage kræ ;-|

Vi fandt nemt vejen til Phoenix (Interstate 17), hvor vi ikke langt nede af vejen, gjorde en afstikker til Sedona, som Carsten´s onkel havde anbefalet. Det fortrød vi ikke et sekund. Turen fra en højde af ca. 7.000 feet, ned gennem bjergene og skove til ca. 1.000 feet, bød på helt utroligt natur. Bjergene er helt røde (området kaldes "Red Rock" :-) og huse/hytter lå langs en river. Helt utroligt og idyllisk. Vi var ret enige om at det kunne være fedt at bo her :-)

Byen Sedona, som ligner en rigtig western by, er meget turistpræget, med masser af gift shops der sælger indianer ting. Området er iøvrigt meget brugt når Hollywood skal lave western film.

Turen fortsatte og så var det at undertegnede lavede en mindre brøler. Vi skulle gøre holdt for at tisse. Vi fandt hurtigt en afkørsel der bød på et hav af butikker, bedre kendt herovre som Outlet Malls. Retsuaranter og TØJ butikker i een lind strøm. Første time blev flittigt bruge af os alle. Vi drenge fandt hurtigt det tøj vi skulle have, mens pigerne klagede deres nød. Frokosten blev indtaget og så skulle pigerne lige over i en til butik. Næste time gik hurtigt, mens vi mænd gik rastløs rundt. Det lykkedes Anni at finde 1 trøje (EEN trøje) ...

En mindre storm nærmede sig og da vi endelig kom videre oplevede vi en pæn sandstorm, med dertilhørende regnvejr indimellem. Bedre blev det ikke da vi ramte Phoenix ... midt i myldretiden. Carsten har styr på det med at finde rundt, så han hedder nu Carsten "never lost" (som Hertz kalder deres GPS system). Det tog en mindre evighed at komme til vores hotel, men vel fremme var det tid til et velfortjent pool besøg.

Alle gik senere på restaurant, mens jeg surfede lidt på nettet. Varmen gør at jeg ingen appetit har. Bagefter blev der tid til lidt yatzy, mens børnene underholdt sig selv. Anne Grethe styrede de spil lidt for meget, så hun er ikke i yatzy kridthuset et stykke tid.

Lørdag 22/7: Dagen startede med morgenmad og indtil flere telefon opkald til Hertz i Phoenix. Det gik ikke videre godt, så vi besluttede at fortsætte turen uden GPS, mod San Diego, med en overnatning i Yuma, nær den mexikanske grænse.

Vi fandt uden problemer ud af Phoenix og så gik det ellers derudaf. Området er meget mexikansk præget og radioen spillede ikke andet end mexicansk musik. Ved Gila Bends fik vi tanket, både bil og guf og så var det ellers bare at sætte autopiloten til og få de sidste 120 miles overstået.

Yuma synes lille, men det kan være svært at bedømme. Hotel Hampton Inn er ligesom blevet et foretrukket hotel, så det kørte vi efter. Vi fik booket os ind på 2 suiter (for blot $10 mere pr. rum) ... luksus i bedste stil :-)

Planen er nu at få slappet af og senere noget at spise. Så skal konerne ud og shoppe, mens vi mænd tager børnene med i poolen. I morgen kommer vi så til San Diego, hvor vi skal være nogle dage.

...

Alle fik handlet i stor stil og dagen sluttede af med at vi spiste på "Chuck E Cheese", hvor ungerne også kunne spille lidt. Lidt ligesom i Las Vegas. Om aftenen fik vi spillet lidt yatzy og poolen var der også gang i.

Søndag 23/7: Vi havde aftenen forinden besluttet at køre lidt nord for San Diego og glemme alt om Mexico. Vi trængte til en fridag, hvor der absolut ikke skulle foretages noget. Ind af 8´eren og så dreje op af 5´eren og så af ved første lejlighed. På vej over bjergene til San Diego, ved Cleveland National Forest, kørte vi lige forbi et kæmpe område der brændte. Ret skræmmende at være vidne til. Fly fløj ind over for at få slukket branden og politiet havde sat vejkontroller op, i tilfælde branden skulle bevæge sig mod freeway´en. Heldigvis slap vi igennem uden det helt store besvær. Senere på aftenen så vi i nyhederne at ilden var ude af kontrol, så man vidste ikke rigtigt hvordan det ville udvikle sig.

Oppe af 5´eren. kørte vi af og ramte lige ind i et informations center, hvor vi fik booket et hotel lige ned til vandet. Vi fandt frem til hotellet, som viste sig at være mere et motel, lidt ligesom Motel-6, bare mere lummert. Vi blev enige om at fortsætte længere nordpå og endte i Del Mar, hvor vi fandt ... ja, Hotel Hampton Inn, :-) ... Kvaliteten i top og priserne ganske udmærket.

Efter lidt afslapning, gik vi ud og spiste på en mexicansk restaurant lige ved hotellet. Hotwings, nachos, burgere og andet godt :-). Resten af aftenen gik igen med pool besøg og yatzy et godt stykke ud på natten.

Mandag 24/7: Total afslapning var programmet idag. Morgenmad ca. 9.30 og derefter på væreslet for at slappe af og se film, spille på computer. Jakob og jeg gik en tur på en halv time, ved 14 tiden. Så var det tid til pool og yatzy igen :-)

Da det var tid til aftensmad, gik vi små 1000 mtr. til et mindre indkøbscenter. Her gik vi udenom "SubWay" og "Nico´s Taco" for at spise på en salatbar der hed ?. Masser at spise og masser af desert, så var alle glade, undtagen Carsten der nok hellere ville have haft en steak eller lignende ...

Tilbage på hotellet gik Jakob op for at spille og vi andre gik ned i opholdsstuen for at spille yatzy og gameboy. Et enkelt spil var nok, så var det tid til at finde dynerne.

I morgen kører vi til Anaheim, hvor Disneyland ligger, for at besøge Carsten´s kusine og hendes familie.